Handelsbetingelser for Junia ApS
Sidst opdateret: 2. januar 2026
1. Generelt
Disse handelsbetingelser gælder for alle ydelser leveret af Junia ApS ("Junia", "vi", "os") via vores digitale sundhedsplatform, herunder konsultationer, abonnementer og medlemskaber.
Ved oprettelse af profil, køb af abonnement eller booking af konsultation accepterer du disse vilkår i deres helhed.
2. Tjenestens karakter
Junia er en privat online lægeklinik, der tilbyder lægefaglige vurderinger og behandlinger inden for blandt andet:
- Medicinsk vægttab
- Hårtab
- Hormoner
- Potensbehandling
Alle behandlinger er receptpligtige og forudsætter individuel lægefaglig vurdering og godkendelse. Junia kan ikke garantere adgang til behandling, recept eller fortsættelse af et forløb.
3. Medlemmets ansvar
Som medlem forpligter du dig til at:
- Oplyse korrekte, fuldstændige og sandfærdige helbredsoplysninger
- Løbende opdatere Junia ved ændringer i helbred, medicin eller livsstil
- Følge lægens anvisninger og behandlingsplan
- Undlade at videregive ordineret medicin til tredjemand
- Kontakte egen læge eller 112 ved akutte bivirkninger eller komplikationer
Manglende, urigtige eller vildledende oplysninger kan medføre afbrydelse af forløb uden ret til refusion.
4. Abonnementer, forløb og betaling
4.1 Abonnementstyper
Junia tilbyder blandt andet følgende abonnementstyper:
4-ugers abonnement
- Betaling trækkes hver 4. uge
- I alt 13 betalinger pr. år
- Abonnementet fornyes automatisk indtil opsigelse
Årligt forløb
- Betales forud for 12 måneder
- Automatisk fornyelse hver 12. måned
- Eventuelle kampagne- eller introduktionspriser gælder kun den aftalte bindingsperiode
Medicin er ikke inkluderet i abonnementet, medmindre andet fremgår skriftligt.
4.2 Betaling og manglende betaling
Betaling sker automatisk via det betalingskort, som medlemmet har registreret, eller via MobilePay.
Ved manglende betaling vil opkrævning automatisk blive forsøgt igen over en periode. Hvis betaling fortsat ikke gennemføres senest 14 dage efter forfaldsdatoen, forbeholder Junia sig ret til at sende betalingspåmindelser, pålægge rykkergebyrer i henhold til gældende lovgivning samt overdrage kravet til inkasso.
Manglende betaling medfører ikke automatisk ophør af medlemskabet eller betalingsforpligtelsen.
Abonnementet og den tilhørende betalingsforpligtelse kan fortsætte i op til 90 dage efter første mislykkede betaling. I denne periode kan adgangen til behandling, receptfornyelse, konsultationer og øvrige medlemsfordele midlertidigt suspenderes, indtil udestående saldo er betalt.
Medlemskabet kan først genaktiveres, når:
- Hele det forfaldne beløb er betalt
- Eventuelle renter og gebyrer er udlignet
- Junia har godkendt genaktivering af medlemskabet
Junia forbeholder sig retten til at afvise genoprettelse af medlemskaber ved gentagne betalingsmisligholdelser, misbrug eller væsentlige brud på medlemsvilkårene.
4.3 Manglende betaling og efterfakturering
Såfremt betaling for et abonnement, en konsultation eller anden ydelse ikke gennemføres rettidigt, forbeholder Junia ApS sig retten til at efterfakturere leverede ydelser, herunder ydelser leveret i en periode med manglende eller afbrudt betaling.
Dette gælder også i tilfælde, hvor:
- et betalingskort er udløbet, spærret eller mangler dækning
- en betaling fejler grundet tekniske forhold
- Junia ApS efterfølgende konstaterer, at ydelser, herunder lægefaglige vurderinger, konsultationer eller recepter, er leveret uden gyldig betaling
Efterfakturering kan ske med tilbagevirkende kraft for ydelser, der er leveret i den ubetalte periode, i overensstemmelse med de priser og vilkår, der fremgår af aftalen på leveringstidspunktet.
Såfremt betaling ikke modtages inden for den angivne betalingsfrist, kan Junia ApS suspendere eller lukke adgangen til tjenesten uden yderligere varsel, jf. disse handelsbetingelser.
5. Opsigelse af medlemskab
Opsigelse skal ske skriftligt enten:
- via e-mail til kontakt@junia.dk, eller
- via https://junia.patientportal.dk
Opsigelsesvilkår:
- Opsigelse har virkning fra udgangen af den aktuelle abonnementsperiode
- Der ydes ingen hel eller delvis refusion for igangværende perioder
- Årlige forløb kan først opsiges ved udløb af bindingsperioden
Manglende betaling sidestilles ikke med opsigelse.
6. Fortrydelsesret
6.1 Betalt opstartskonsultation
Når du gennemfører eller deltager i en betalt opstartskonsultation, anmoder du om, at ydelsen påbegyndes, og accepterer dermed, at fortrydelsesretten bortfalder i henhold til forbrugeraftaleloven.
6.2 Årligt forløb
Hvis du:
- skifter til Junia fra anden læge
- skifter til et årligt forløb
- ikke har afhentet første recept
har du 14 dages fortrydelsesret regnet fra købsdatoen.
7. Aflysning, udeblivelse og gebyrer
7.1 Aflysning og udeblivelse
Konsultationer skal aflyses senest 12 timer før den planlagte tid.
Aflysning skal ske direkte til sundhedsteamet på https://junia.patientportal.dk.
7.2 Udeblivelsesgebyr
Ved manglende fremmøde eller for sen aflysning opkræves et udeblivelsesgebyr på 199 kr., som:
- sendes til den registrerede email, der blev brugt hos vores betalingsudbyder (Stripe/MobilePay)
- ikke refunderes
Udeblivelse eller for sen aflysning medfører ikke pause, forlængelse eller reduktion af medlemskabet. Medlemskabet og betalingsforpligtelsen fortsætter uændret i henhold til den valgte abonnementsperiode. Gentagne udeblivelser kan medføre midlertidig lukning af medlemskabet.
8. Vægttabsgaranti – medicinsk vægttab
Junia tilbyder 100 dages vægttabsgaranti, gældende udelukkende for medicinsk vægttab.
Garantien forudsætter, at medlemmet:
- har fulgt behandlingsplanen
- har taget medicinen som ordineret i hele perioden
- har indberettet vægt og besvaret spørgeskema hver 4. uge
Garantien gælder ikke, hvis:
- medlemmet tidligere har været i medicinsk vægttabsforløb hos anden udbyder
- instruktioner eller behandlingsplan ikke er fulgt
Garantien omfatter alene medlemskabet og ikke medicin eller eksterne ydelser.
9. Ansvarsbegrænsning
Junia kan ikke gøres ansvarlig for:
- manglende eller utilstrækkelig effekt af behandling
- bivirkninger, der er korrekt oplyst om
- skader som følge af manglende compliance
- forhold uden for Junias kontrol
Junias samlede ansvar er i alle tilfælde begrænset til det beløb, medlemmet har betalt for medlemskabet i den relevante periode.
10. Persondata
Junia behandler personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og dansk lovgivning.
Yderligere information findes i Junias privatlivspolitik.
11. Ændringer af vilkår
Junia forbeholder sig ret til at ændre disse handelsbetingelser med 30 dages varsel. Væsentlige ændringer kommunikeres via e-mail eller patientportal.
12. Klager og lovvalg
Klage kan indsendes til kontakt@junia.dk.
Eventuelle tvister afgøres efter dansk ret ved danske domstole.
Virksomhedsoplysninger
Junia ApS
CVR: 45991261
Finsens Allé 6, 5230 Odense M
E-mail: kontakt@junia.dk
Telefon: +45 32 73 63 80
